Støt Landbrugets Venner

Støt Landbrugets venner

-Vi knytter bånd mellem land og by

Fødevareklyngen er til stede og vedkommende for næsten alle danskere. Vi spiser og drikker produkterne.

Fødevareklyngen er også enorm væsentlig for sammenhængskraften i Danmark. Det er det liv, som fødevareklyngen skaber på landet og i de mindre samfund, der holder sammen på vores land.

Fødevareklyngens virksomheder og organisationer har både en interesse i og vel også en forpligtelse til at være med til at knytte båndene mellem land og by.

Til at genskabe forståelsen for, at danskerne på landet og i de små samfund er vigtige for hele Danmark – både økonomisk og strukturelt – men måske især kulturelt.

Der er så meget af dansk identitet, historie, værdier, kultur og sprog, som udspringer af det landbrugsland, som Danmark var engang. Men når forbindelserne mellem land og by svækkes, når færre føler tilknytning og har berøring med livet på landet, mister vi noget af os selv.

Landbrugets Venner er stiftet for at reparere på skaderne og knytte båndene på ny. Vi tror på, at vi kan meget selv for at komme tættere på hinanden, lære af hinanden og gennem det personlige kendskab få respekt og empati for den måde, vi lever vores liv på – i by og på land.

De bestræbelser vil vi bede virksomheder og organisationer om at støtte. Foreningen er stiftet på frivilligt initiativ, og selvom man kommer langt med idealisme, så betaler idealismen ikke udgifterne. Vi har brug for en økonomisk håndsrækning til at udvikle os.

Vil din virksomhed eller organisation gerne bidrage, så kontakt undertegnede på enten mail eller telefon.

Mvh
Landbrugets Venner
Lars Kaaber, stifter
Mail: info@landbrugetsvenner.dk
Telefon: 29649420

Se hvad vi tilbyder

Bliv medlem

Du kan være med til at gøre en forskel

Planlagte aktiviteter

Læs om vores planlagte aktiviteter