De danske kommuner har i årtier set stort på loven og ulovligt lade milliarder af liter urenset spildevand løber ud i bække, åer og fjorde. Og det fortsætter år efter år, uden nogen gør noget ved det.

Hvilken skade det urensede spildevand har gjort og gør på vandmiljøet ved man ikke, for ingen kender omfanget, og kommunerne overholder ikke deres pligt til at indberette og dokumentere forureningen til Miljøstyrelsen. Det bliver der heller ikke gjort noget ved.

I en rapport fra Statsrevisorerne i efteråret blev det fastslået, at man i Miljøstyrelsen i 2022 manglede 9 procent af tilladelserne til renseanlæg, 82 procent af tilladelserne til overløb og 87 procent af tilladelserne til regn­vandsudløb.

Sådan har det været i årtier, men kommunerne bliver hverken politianmeldt eller får bøder. I stedet foretrækker ministeren at have ’en dialog’ med kommunerne om problemet. Mens de snakker, fortsætter udledningen af spildevand ukontrolleret.

Hvis en landmand derimod enten bevidst eller ved et uheld udleder gylle eller ajle – altså spildevand fra husdyrene – direkte i åen eller fjorden, så anmeldes landmanden konsekvent til politiet og skal betale store bøder.

Oplevelsen hos landmanden bliver, at det altid og kun er hans skyld.

Selvfølgelig skal landmanden overholde loven, og gyllen skal håndteres forsvarligt og ikke forurene vandløbene. Det kan der ikke være to meninger om, men forskelsbehandlingen gør forståeligt ondt på mange landmænd.

Det er også frustrerende for landmanden, at han samtidig oplever fra politikere, medier og interesseorganisationer at blive pålagt hele ansvaret for iltsvind i de danske fjorde og sunde og bælter.

Når man ved, at udledningen fra landbruget af kvælstof er faldet støt gennem årtier, men iltsvindet er der stadigvæk, så er det logik for de fleste, at der også må være andre forklaringer end landmandens udledninger.

Men det ses der stort på i politiske kredse og interesseorganisationerne forfølger ihærdigt deres mål om at få dansk landbrug begrænset og produktionen af mælk, kød og æg nedlagt.

Så at det urensede spildevand formentligt bidrager i temmelig stor grad til iltsvindet, det bliver ikke hørt og ikke diskuteret. Det bliver fortrængt fra debatten.

Der er elles meget, der tyder på, at spildevandet har en stor negativ effekt. Det kan man se lokalt, når udledning af spildevand sammenholdes med iltsvind. Det at iltsvind især optræder i sensommeren, når udledningen fra landbruget er meget lav, tyder også på, at der er andre kilder med fosfor og kvælstof, som belaster miljøet.

Men ingen ved med hvor meget, for hverken kommuner eller Miljøstyrelsen har styr på spildevandet, hvor det løber ud og i hvor store mængder. Man ved bare, at det er foregået i årtier og fortsætter den dag i dag.